Beredskabs- og sikkerhedspsykologi i organisationer

Lær om de menneskelige og psykologiske faktorer, som kan fremme og hæmme en stærk beredskabs— og sikkerhedskultur i organisationen.

Få metoder til at gå fra planer til praksis i arbejdet med kriseledelse og beredskab i virksomheder og organisationer, og få metoder til at opbygge en stærk beredskabs- og sikkerhedskultur, hvor ansatte tør og kan handle relevant før, under og efter kriser og akutte hændelser. Her handler beredskab om kritisk tænkning, overkommelse af bias, samarbejde og forståelse for beredskab og sikkerhed i praksis.

Kurset er for ledere, beredskabsgrupper eller nøglepersoner der skal kunne opbygge en stærk beredskabskultur. Kurset er for dig, der skal arbejde med at et team eller en organisation bliver god til at reagere på og spore afvigelser, forebygge kriser, reagere på dem og opbygge læring under og efter pres.

På kurset øger I den fælles bevidsthed om beredskabskultur og sikkerhedspsykologi, herunder hvad I kan gøre på organisatorisk niveau, ledelsesniveau, nøgleperson-niveau og i grupper og hos den enkelte for at styrke handlekraft, resiliens og en kultur der er gearet til at understøtte et stærkt beredskab.

Deltagerne på dette kursus opnår viden og konkrete redskaber til at arbejde systematisk med:

  • Bias, risikoopsporing og sikkerhed

  • Organisatorisk mindset og meningsskabelse

  • Ledelse og arbejdsmiljø før, under og efter kriser

  • Krisekommunikation og det at skabe motivation under pres

  • Psykosocial støtte før, under og efter kritiske hændelser

  • Introduktion til defusing og debrief

    Det at opretholde organisationens handleevne og og sundhed - samtidig med at kritiske forandringer eller pres håndteres - kræver derudover viden om mennesker, kriseledelse, gruppedynamikker og forebyggelse i højintense arbejdsmiljøer Vi kan ikke antage, at vi mennesker kan gøre det samme, hvis samfundsmæssige chok, terror, cyberangreb eller nedbrud rammer, og organisationen må derfor været gearet til belastning.

Med afsæt i krisepsykologi og -ledelse og med mere end 20 års erfaring med højintenst arbejde under risikofyldte arbejdsbetingelser, viser vi hvordan I kan forebygge og håndtere kritiske situationer i organisationen, og herunder beskytte drift, sikkerhed og handlekraft.

Udbytte

  • Indsigt i psykosociale og organisatoriske risici ved forandringer, kriser og langvarigt pres

  • Introduktion til bevægelsen fra beredskabsplan til beredskabskultur

  • Indsigt i beredskabsplaner, der tager højde for psykologi og ledelse af grupper under pres

    Tidlige tegn på overbelastning og mistrivsel

  • Introduktion til Psykosocialt Sikkerheds Klima (PSC) som ramme for forebyggelse

  • Metoder til at opbygge et psykologisk beredskab uden at gøre ansatte unødigt bekymrede

  • Værktøjer og metoder inden for krise- og belastningspsykologi

  • Værktøjer til at gennemføre defusing efter akutte hændelser.

  • Ledelseskommunikation, der skaber retning og ro under pres.  

Kursusledere

Kurset afholdes af vores seniorrådgivere med speciale i krisepsykologi, risikoledelse, beredskab og erfaring fra arbejdsmiljø i operative miljøer.

Vores rådgivere har solid erfaring med højrisikoarbejde og det at opbygge beredskabskultur i organisationer, herunder i at sikre strategisk understøttelse af ledelse, arbejdsmiljø og handlekraft under pres.

I samarbejde med Rethink Advisory og Mindwork.

 
Næste
Næste

Skab psykologisk tryghed og resiliente teams