Start trivsel med ledelse!

Inspirerende foredrag om, hvordan ledelse kan understøtte trivsel og ansvarsfølelse hos medarbejdere og ledere. Et foredrag om at give ansvar tilbage til medarbejderne, styrke relationer - og forebygge overinvolvering i ledelse. På dette foredrag får I fælles sprog om den ledelse, der styrker trivsel og et kollektivt ansvar hvor alle oplever mestring.

I mange organisationer er tempoet højt, og kravene til ledelse og ledere er ofte mange. Der er ikke mangel på ledelse i titler, men der kan være mangel på relevant ledelse i praksis. Ledere i dag kan komme til at udvise både overinvolvering eller undgåelsesadfærd, hvilket svækker relationen til medarbejderne.

Ledere og medarbejdere trives bedre, hvis alle har ansvar for opgaver og samarbejde, og både ledere og medarbejdere kan indgå i relationer, der svækker fokus på opgaveløsning og trivsel.

I dette foredrag sætter vi ord ‘Ledersult’ og trivsel, og vi gør det konkret, praksisnært og med blik for, hvilken ledelse der faktisk gør en forskel i hverdagen.

Mange ledere genkender det, kalenderen er fuld. Tempoet er højt. Kravene er mange og alligevel sidder der medarbejdere, som savner deres leder. Ikke fordi lederen ikke vil, men fordi relationen bliver for tynd, for sporadisk eller for administrativ. Vi kan komme til at se:

  • Medarbejdere, der holder sig tilbage, fordi lederen virker presset

  • Medarbejdere der er kontaktsøgende eller ligefrem obstruerende


    Og vi kan se:

  • Ledere der savner relevant tid med deres medarbejdere

  • Står med en vedvarende fornemmelse af ikke at slå til

Når relationen mellem leder og medarbejder bliver for svag, sætter det sig.
I trivsel. I motivation. Og i kvaliteten af arbejdet.

På foredraget får I får et sprog for ledelse der skaber trivsel og fælles ansvar - hos både medarbejdere og ledere. Foredraget har fokus på fælles sprog om ledelse, herunder medarbejder- og ledertrivsel, følgeskab og kvalitet i relationer.

Foredraget er udviklet i samarbejde med Rasmus Gorell Mackenhauer, partner i konsulenthuset Anqor.

Foredragsholdere

Louise Dinesen

Forfatter, erhvervs- og krisepsykolog og stifter af Dinesen & You. Louise har i mere end 15 år arbejdet med at udvikle kultur og ledelse i organisationer. Hun arbejder som autoriseret arbejdsmiljørådgiver og har speciale i psykosocialt arbejdsmiljø, kriseledelse og forandringer i organisationer. Louise er redaktør på Tidsskriftet Erhvervspsykologi, har i mange år været tilknyttet Københavns Universitet og rådgiver i dag chefer og ledere i højrisikoarbejdsmiljøer.

Louise er forfatter til bøgerne 'Hvem Passer På Chefen', 'En Medarbejders Bekendelser Om Ledelse' og 'Kort og godt om kriseledelse'.

Rasmus Gorell Mackenhauer,

Partner i Anqor

Rasmus hjælper organisationer med at skabe rammer, hvor ledelse, trivsel og samarbejde styrker hinanden. Han er kendt for at gennemskue komplekse udfordringer og finde enkle løsninger, der kan forankres i praksis.

Med mere end 20 års erfaring inden for ledelses- og organisationsudvikling – senest som chef for psykisk arbejdsmiljø i hele Forsvarsministeriets koncern – har Rasmus opbygget en stærk forståelse for, hvordan organisatoriske strukturer, kultur og psykosociale behov hænger sammen. Hans tilgang bygger på faciliterende ledelse: strukturer og adfærd, der giver ansatte indflydelse, kompetence og meningsfulde fællesskaber. Han har baggrund i militær ledelse og organisationspsykologi og er autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

 

Dybdegående rådgivning

Har I brug for rådgivning eller længerevarende støtte til opbygning af robuste arbejdsfællesskaber og organisatorisk robusthed i jeres organisation? Læs mere om vores rådgivningsydelser, hvor vi tilbyder skræddersyede forløb og langsigtet organisationsudvikling. 

Forrige
Forrige

Beredskabs- og sikkerhedspsykologi. Fra plan til kultur.

Næste
Næste

Hvem passer på chefen?